Tak for i år ❤️

Kære Du

Jeg har haft et intenst og dejligt år - sådan et år jeg ved jer kommer til at huske. Jeg udgav mit sjette album “Hvert Sekund” i forsommeren. Jeg har spillet virkelig mange koncerter og så har dokumentaren “Sexisme I Musikbranchen” igangsat en masse debat, møder med branchepersoner og politikere, hvor jeg sammen med et lille hold af mine kollegaer har forsøgt at bruge vores taletid til at lave reel forandring på de indre linjer i vores branche. 

Siden dokumentaren blev sendt i sommer har de ydre linjer også været aktiveret. 

Jeg er blevet konfronteret med mange menneskers holdninger om ligestilling og om mig. Holdninger fra hele spektret. Fra dyb taknemmelighed til dybt had. 

Det har sommetider krævet at jeg trak vejret helt ind til der hvor jeg kunne hente de kræfter vi gemmer til krisetider. Ofte har vejrtrækningen også hentet stoltheden og meningsfuldheden med sig fra dybden. Jeg har set mit liv som en del af et stort kredsløb. Hvor hver generation forsøger at gøre det lidt bedre end den sidste, eller optage arbejdet fra hvor de andre slap. Det har fået mig til at tænke på alle de mennesker der har kæmpet og kæmper for vores rettigheder, alle dem der har sået et frø til et træ, som de aldrig selv kom til at sidde i skyggen af. 

Jeg har fået nye venner og samarbejdet med mennesker som jeg var uenig med. Stået fast, diskuteret og indgået kompromisser. Jeg har oplevet at vi står stærkest når vi samarbejder og spiller hinanden bedre. 

Jeg har erfaret den frihedsfølelse der ligger i at turde at være upopulær hos nogle, når målet ikke i sig selv er at alle skal kunne li’ en. 

Jeg har mærket splittelsen i vores samfund og i resten af verden. Jeg har i år talt med mange mennesker som jeg er uenige med. Jeg tror at den eneste vej mod mindre splittelse er at begynde at lytte og tale med dem vi er uenige med. Det taler jeg lidt om i denne video. Jeg er virkelig glad for mit liv, mine relationer og alle de mennesker jeg får lov at møde rundt omkring. 🫶🏾

Tak for i år. Jeg glæder mig til 2025. Jeg begynder med en duotour sammen med mit bandmedlem Charlotte Schultz. Datoerne er nedenfor ❤️

Kæmpe kram og godt nytår fra 

Mathilde 

Datoer: 

17.01 TINGHUSET, Ulfborg UDSOLGT

27.02 SJØRSLEV KIRKE, Kjellerup

28.02 HJALLERUP KULTURHUS, Hjallerup

06.03 SKELGÅRDSKIRKEN, Kastrup

07.03 HALSNÆS BRYGHUS, Hundested

09.03 MØRDRUP KIRKE, Espergærde

12.03 MARIEHØJ KIRKE, Silkeborg

15.03 FAVSBJERG NATURHOSTEL, Rødekro

16.03 NÆRUM KIRKE, Nærum

21.03 Fikumdik, Århus 

11.04 JELS VOLSTED, Rødding

12.04 ISHUSET, Hobro

Link til billetter: 

http://tix.to/MathildeFalch

Follow to see more

Stay connected with new updates and posts. Follow now to catch what's new and exciting.

More stories...

Catch up on past updates, music releases, and everything else