Kære Venner
Tak fordi du har tilmeldt dig mit nyhedsbrev eller følger mig på Sleeve.
Hvorfor et nyhedsbrev?
Det er svært at nå ud til sit publikum på Meta’s platforme. Vel og mærke at nå ud til de følgere der allerede aktivt har valgt at følge dig, ved mindre du betaler Meta for det.
Algoritmerne favoriserer derudover debat/konflikt, så for at ens opslag skal nå ud til sine følgere, skal de gerne omhandle noget kontroversielt, noget der får nogle op i det røde felt, dog ikke kritik af USA/Trump/Putin eller deres allierede.
Så det stiller mig altså et sted hvor jeg rigtig gerne vil finde en måde at kunne nå de mennesker/jer der har valgt at vil følge mig. :)
Vi er lige nu i gang med en triotour. Jeg er afsted med Charlotte Schultz og Jean Anastasia rundt i hele landet. Det er dejligt at arrangere sangene til dette format. Med masser og kor og lækre flader. Mere koordineret bevægelse og så spiller jeg en del mere el-guitar på denne tour og spiller endda et par soloer. Det er en gammel barnedrøm og det føles SÅ fedt!:)
Charlotte og jeg har spillet sammen i mere end 13 år og er udover det bedste venner. Det er virkelig spændende og nyskabende på mange måder at have unge Jean med. Det er fedt at ryste posen. Næste forår tager vi på en stor bandtour igen, med Una Skott, Adam Winberg, Charlotte Schultz, mig og vores faste lydtekniker og ven Andreas Thybo.
I weekenden vil jeg gerne lave en liveoptagelse af min nye sang ”Hvorfor Gør De Det Mor”? Live fra scenen. Så den kommer nok snart ud på streaming og her snart. I bliver selvfølgelig de første der hører om det. <3
Vi har disse koncerter tilbage:
20.03.26 Holstebro UDSOlGT
21.03.26 Odder, Pakhuset
27.03.26 Ishøj, Kulturium
14.04.26 København, Hotel Cecil Meget få billetter
23.04.26 Stubbæk Forsamlingshus
24.04.26 Gørlev, Få billetter
10.05.26 Odense, Musik i Teltet
11.06.26 Faaborg, Maskingården, Få billetter
Jeg arrangerer og er vært for konceptet ”Håndplukket” i Birkerød.
Håndplukket er et kærligt og kulturelt helaftensarrangement i kunstens og fællesskabets navn. Fællesspisning. Fælles dabke/ folkedans. Koncerter. Talks. kunst.
Den næste ”Håndplukket” bliver den 3. oktober og jeg kan love at det bliver endnu en særlig aften.
Den 26. maj har jeg arrangeret og er vært for en aften i KBH på ALICE.
Jeg sidder i bestyrelsen hos FMB19/Musikbevægelsen der arbejder for bedre repræsentation af kvinder og kønsminoriteter i musikbranchen.
Arrangementet er åbent for alle og jeg vil elske at se jer.
Jeg har booket to fantastiske musikere, Simona Abdallah og Gorgeous.
Til folk i Birkerød og omegn (eller alle der vil tage turen)<3
Jeg er begyndt at arrangere mange arrangementer i Birkerød (hvor jeg bor). Det er frivilligt arbejde, fordi jeg brænder for at samle folk og vise fantastiske kunstnere og forfattere frem og generelt lyse på de historier der måske ikke får mest medietid.
Jeg har lavet en gruppe hvor jeg deler mine arrangementer i Birkerød, her er link til gruppen på Signal.
Mathildes Birkerød Gruppe: https://signal.group/#CjQKIPgch1VwntA4nks6CX2vM3VctNjheSR1wXNkrMRGIpMxEhBcokmJvrp1KtrQQjpGara6
Generel gruppe på Signal med nyheder fra mig:
Mathilde Falchs gruppe:
https://signal.group/#CjQKIPgch1VwntA4nks6CX2vM3VctNjheSR1wXNkrMRGIpMxEhBcokmJvrp1KtrQQjpGara6
Måske du er ligeså allergiramt som mig? 😅
Jeg sender gode tanker til jer alle. <3
Kram fra Mathilde